Vi sælger ikke bæredygtige produkter

Det er nemlig nærmest umuligt at påstå, at et produkt er fuldstændigt bæredygtigt. Det mest bæredygtige er nemlig for det meste slet ikke at købe noget.

Så hvad gør vi så?

Vi håndplukker designere, brands og produkter med grønne ambitioner. Vi er kritiske, men vi er også realistiske.

Vi støtter gerne produkter, der gør en vigtig forskel på nogle områder, selvom der er ting, der kunne være bedre på andre områder. Den grønne omstilling sker nemlig ikke i et stort spring, men gennem mange skridt i den rigtige retning. Vi hylder derfor de designere og brands, der er med til at drive den nødvendige forandring.

Vi tror på, at den grønne omstilling går hurtigere, når forbrugerne støtter op om sagen.

Og vi tror, at forbrugerne har mere lyst til at støtte op, når de fx kan se, at der kan laves fede produkter baseret på økologiske, plantebaserede og recirkulerede ressourcer.