Om Suno design
Vi elsker nordisk design og kulturen i de nordiske lande. Vi elsker, når nordiske designere skaber enkle og smukke produkter.
Vi elsker, når funktionalitet, kvalitet og design mødes. Vi elsker, når nye generationer af designere fortolker den nordiske designtradition med nye perspektiver.
Men…. vi er mildt sagt ikke glade for den brug-og-smid-væk-kultur, der hersker alt for meget i vores del af verden.
Vi er på en mission
SUNO Design er sat i verden for at præsentere og fortælle historien om nordiske designere og brands med bæredygtige ambitioner.
Det er svært at påstå, at et produkt er fuldstændigt bæredygtigt. Det mest bæredygtige er nemlig for det meste slet ikke at købe noget. Det ved vi.
Men den grønne omstilling sker ikke i et stort spring. Den sker gennem mange skridt i den rigtige retning.
Vi hylder derfor de nordiske designere og brands, der med deres valg af materialer og produktion er med til at drive den nødvendige forandring. Designere og brands, der vil mere end at skrive et par pæne grønne ord på hjemmesiden og måske give et tilskud til et miljøprojekt et sted i verden.
Er det interessant for dig?
Har du også en kærlighed til nordisk design? Synes du også, at det er vigtigt at støtte de brands, der går foran med bæredygtige initiativer?
Så inviterer vi dig til at følge os. Følg vores nyhedsbrev. Følg os på Instagram eller Facebook.
Hvis du en dag får lyst til at købe noget via os, så vil du opdage, at vi vil gøre en del at få dig til at komme tilbage. Hvis du støtter de nordiske brands med bæredygtige ambitioner, så støtter vi nemlig gerne lidt op om dine valg.
Du kan læse mere om vores tilgang til design og bæredygtighed her.
SUNO Design A/S er et dansk selskab, der er etableret af John Pedersen.
John Pedersen har arbejdet mere end 10 år i Miljøministeriet, hvorefter han var co-founder af kommunikationshuset Operate.
”Jeg har på forskellig vis arbejdet med kommunikation omkring miljø og produkter i mange år.
Nu er vi i en tid, der peger to veje. Den ene vej er en verden fyldt med uendeligt mange ofte billige produkter, hvor der ikke er taget de store hensyn til hverken miljø eller mennesker. Tænk bare på et indkøb i det lokale supermarked for at købe mad. Her møder man kasser fyldt med billige produkter, som slet ikke var det, som de fleste kom efter.
Men vi ser heldigvis også en anden vej. Vi ser brands med fokus på design og kvalitet, som skaber spændende produkter af økologiske, plantebaserede, recirkulerede og upcyclede materialer.
SUNO Design er sat i verden for at samle nordiske brands med bæredygtige ambitioner. Vi har en særlig kærlighed til nordisk design, hvad enten det er nye brands, der er født med bæredygtige ambitioner, eller det er brands, der har modet til at nyfortolke deres produkter.”