Sådan vælger vi produkter
Her kan du læse om de temaer, vi dykker ned i, når vi skal finde leverandører til SUNO Design. Ved de enkelte produkter beskriver vi, hvorfor vi har valgt at markedsføre dem.
Vi er kritiske, men vi er også realistiske. Vi støtter gerne produkter, der gør en vigtig forskel på nogle områder, selvom der er ting, der kunne være bedre på andre områder. Den grønne omstilling sker nemlig ikke i et stort spring, men gennem mange vigtige skridt i den rigtige retning. Vi hylder derfor de designere og brands, der er med til at drive den nødvendige forandring.
Vores udgangspunkt er altid det gode design og den funktionelle kvalitet. Det er nemlig vigtige forudsætninger for, at produktet kan have en lang levetid, og at det gives eller sælges videre, hvis de første ejere ikke længere skal bruge produktet.
Når vi vurderer, hvilke produkter vi gerne vil markedsføre, ser vi om produktet og produktionen bidrager til den nødvendige omstilling på et eller flere af de fem områder, som vi har fokus på.
FOKUS
Vores fokus er fem områder: Livscyklus, Ressourceforbrug, Miljøbelastning, Klima og Social.
Bemærk: Der er overlap mellem temaerne, og man skal se de fem temaer som forskellige perspektiver på bæredygtighed. Nogle steder er der et bredt fokus på bæredygtighed, andre steder er der fokus på særlige elementer.
Det er ikke pointen, at alle produkter er i top ved alle perspektiver. Men ved hvert produkt skal der være bæredygtige tiltag på et eller flere områder.
- Livscyklus
Med dette perspektiv ser vi på produktets samlede livscyklus, når det er muligt at få viden om hele rejsen fra udvikling til produktion og forbrug og frem til, at produktet ikke længere kan bruges.
Svanen og Blomsten: Det nordiske miljømærke Svanen og det europæiske mærke Blomsten er officielle miljømærker med fokus på hele produktets livscyklus. Produkter med disse mærker er certificerede, de kontrolleres af uafhængige institutioner, og de er blandt de miljømæssigt bedste i deres kategori.
Cradle to Cradle: Den internationale Cradle to Cradle-certificering ser også på produkterne i et livscyklusperspektiv. Kriterierne er udarbejdet af det uafhængige The Cradle to Cradle Products Innovation Institute. Brug af mærket kræver en tredjepartsverificeret produktcertificering hos et godkendt vurderingsorgan, der er uddannet og akkrediteret af Cradle to Cradle Products Innovation Institute.
Digitalt produktpas og Product Environmental Footprint: Vi følger løbende, hvad der kommer af nye metoder og standarder, når det gælder livscyklusanalyser. Det gælder blandt andet EU’s arbejde med ”digitalt produktpas” og PEF - Product Environmental Footprint.
- Ressourceforbrug
Med dette perspektiv ser vi på brugen af ressourcer. Mange ressourcer er knappe, og hvis ressourceforbruget kan reduceres, får vi samtidig mindre belastning af klimaet og mindre forurening fra udvinding, produktion og bortskaffelse. Det er flere veje til at begrænse ressourceforbruget:
Reuse: Genbrug af hele produktet eller dele af produkter, som får nyt liv, når det gamle produkt ikke længere kan bruges. Her spiller muligheden for reparation af produktet også en rolle.
Recyckling: Genanvendelse af materialer som metal, plastik, glas, papir, karton, bomuld mv. Materialerne indgår som ressourcer i nye produkter, så de ikke brændes.
Upcyckling: Brug af restprodukter, som tidligere endte som affald, men som kan bruges i andre produkter, end de oprindeligt var tiltænkt. Det kan fx være restprodukter fra møbelproduktionen, der kan bruges til at lave tasker.
Reuseable: Produkter der direkte eller indirekte fortrænger engangsbrug – fra ørerensere og vatrondeller til drikkedunke og sodavandsmaskiner.
- Miljøbelastning
Med dette perspektiv ser vi på, hvor meget materialer, ingredienser, overfladebehandlinger mv. belaster miljøet, når de udvindes, produceres, transporteres, forbruges og bortskaffes.
Det betyder, at vi blandt andet har fokus på disse temaer:
Plantebaseret: Når materialer er baseret på levende eller nyligt døde planter, vil det som udgangspunkt være mindre belastende for miljøet end andre typer af materialer – hvis der vel at mærke sker en genplantning. Fordelene kan være mindre CO2-belastning, mindre brug af ikke-fornybare ressourcer, mindre forurening og produkter, der er lettere at nedbryde for naturen.
Træ - FSC-mærket: Træ er en fornybar ressource, men træ kan også være problematisk, hvis skovene udryddes på grund af brugen af træ. Vi ser derfor efter FSC-mærket. FSC er en forkortelse for Forest Stewardship Council – på dansk vil det svare til ”Skovforvaltningsrådet”. FSC er en non-profit organisation, der både har fokus på at sikre natur og menneskers vilkår i verdens skovområder. Bag FSC-mærket er et internationalt kontrol- og sporbarhedssystem, og certificeringen foretages af uvildige kontrolvirksomheder, så det sikres, at virksomheder og produkter lever op til FSC-standarderne.
Bomuld - GOTS-mærket: Bomuld er en fornybar ressource, men produktion af bomuld kan være meget miljøbelastende. Vi ser derfor efter GOTS-mærket. GOTS er en forkortelse for Global Organic Textile Standard, der er en privat international organisation, der sikrer kriterier i forhold til tekstiler og uafhængig kontrol. Når bomuld er GOTS-mærket er der krav til indhold af økologiske fibre i tøjet og en række kemikalier, farvestoffer og blegemidler er forbudt. Tekstiler med GOTS-mærket skal have mindst 70 % økologisk bomuld, og hvis der skrives GOTS Økologisk skal mindst 95 % af fibrene være økologiske.
Emballage: Vi ser på typen af emballage, og om der er gjort særlige indsatser for at reducere mængden af emballage.
Problematiske kemikalier: Der findes problematiske kemikalier, der ikke er ulovlige, men hvor der er grund til at begrænse brugen, hvor det er muligt. Her er vi særligt inspireret af kandidatlisten under EU’s REACH-ordning. Kandidatlisten er en liste med særligt problematiske kemikalier. Vi ser også på ”The SIN List”, der er udviklet af nonprofitorganisationen ChemSec. SIN er en forkortelse for Substitute It Now.
- Klima
Med dette perspektiv ser vi på energiforbruget og klimabelastningen – og dermed på CO2-udledningen. Vi har et særligt fokus på disse temaer:
Energiforbrug: Hvor stort er energiforbruget i forbindelse med produktionen? Spiller energiforbruget en rolle ved brugen af produktet? Vi ser på EU’s energimærkning, og vi ser på, om der anvendes LED belysning, da LED har et lavt energiforbrug og lang levetid.
Energikilder: Vi ser på, hvilke energikilder der anvendes ved produktionen. Spiller vedvarende energi en rolle?
Transport: Vi ser på, om der er tænkt på energiforbruget i forbindelse med transporten af produkterne, hvilke transportformer der anvendes samt på transportafstande.
Klimakompensation: Ved klimakompensation finansieres eller etableres projekter, der reducerer CO2-udledningen. Det kan fx være skovprojekter. Denne reduktion skal så, helt eller delvist, kompensere for CO2-belastningen ved produktionen af produktet.
Product Carbon Footprint: Product Carbon Footprint (PCF) er en metode til at fastlægge det enkelte produkts klimabelastning gennem produktets livscyklus. Der findes forskellige standarder til at beregne CO2-belastningen: PAS 2050 (Publicly Available Specification), GHG Protocol (Product Life Cycle Accounting and Reporting Standard) og ISO 14067. Der er endnu ikke mange relevante produkter, hvor PCF er beregnet, men det vil der forhåbentligt komme i fremtiden.
- Social
Vi ser på den sociale bæredygtighed. Hvad enten der er tale om lokal produktion eller international produktion, skal der være ordentlige forhold for mennesker og det omgivende samfund.
Bæredygtighedsmærker: Certificeringer som Cradle to Cradle, B Corp, FCS og GOTS ser ikke alene på miljøforhold, men også på forhold for mennesker.
Fairtrade: Der findes forskellige ordninger med fokus på fairtrade. Det gælder blandt andet det internationale Fairtrade-mærke, der arbejder for, at bønderne modtager en fair pris for deres råvarer, og at de sikres ordentlige arbejdsforhold. Det gælder også World Fair Trade Organization (WFTO).
Særlige indsatser: En række virksomheder har et særligt fokus på, at virksomhedens produktion foregår med et særligt fokus på social inklusion, diversitet mv.
EKSTRA
En række virksomheder arbejder overordnet med bæredygtighed ved at arbejde med indsatser som ansvarlig forretning, miljøledelse, rapportering eller økonomisk støtte til forskellige former for bæredygtighedsprojekter.
Vi sætter pris på sådanne initiativer, men det er ikke nok. Produktet skal først og fremmest stå positivt frem i forhold til de fem temaer, som vi har fokus på. Vi ser derfor sådanne initiativer som noget ”ekstra”.
- Ansvarlig forretning
Ansvarlig forretning kan blandt andet betyde, at virksomhederne engagerer sig i:
UN Global Compact: UN Global Compact er FN’s indsats for virksomheder, der ønsker at drive ansvarlig forretning. Virksomheder, der har tilsluttet sig UN Global Compact, har forpligtet sig til at leve op til ti universelle principper inden for menneskerettigheder, arbejdstagerettigheder, miljø og anti-korruption samt til at bidrage til opnåelsen af de 17 verdensmål.
B Corp: B Corp-virksomheder er certificeret af B Lab og lever op til standarder inden for social og miljømæssig impact, transparens og ansvarlighed. B Lab er en non-profit organisation, der evaluerer virksomhedernes praksis på fem områder: governance, medarbejdere, samfund, miljø og relationen til kunderne.
FN’s Verdensmål: Der er virksomheder, der fokuserer på at bidrage til FN’s 17 verdensmål eller udvalgte mål. De 17 verdensmål er også kendt som SDG’erne – Sustainable Development Goals.
- Miljøledelse
Miljøledelse handler om at sætte virksomhedens miljøarbejde i system gennem kortlægning af virksomhedens miljøforhold, miljøpolitik, miljømål, handlingsplaner, evaluering mv. Virksomhederne kan have egne systemer til miljøledelse eller anvende et anerkendt system.
EMAS: EMAS er det europæiske system, der står for "Eco-Management and Audit Scheme". Virksomheder med en EMAS-certificering er forpligter til at reducere virksomhedens direkte og indirekte miljøpåvirkninger.
ISO 14001: ISO 14001 ligner EMAS, men har ikke samme mængde krav. ISO 14001 er den dominerende miljøledelsesstandard i verden.
- Rapportering
En række virksomheder laver årsrapporter, hvor de redegør for flere forhold omkring bæredygtighed, end de er forpligtet til ifølge lovgivningen. Disse rapporter har forskellige navne. Typisk kaldes de Bæredygtighedsrapporter, CSR-rapporter, ESG-rapporter, Grønne regnskaber eller Miljøregnskaber.
Selvom en sådan rapport på ingen måde er en garanti for, at virksomheden bidrager til den grønne omstilling, så ser vi positivt på, at virksomhederne viser åbenhed på området.
- Støtte til bæredygtighedsprojekter
En række virksomheder donerer en del af virksomhedens omsætning eller overskud til bæredygtighedsprojekter. Det ser vi positivt på, selvom det ikke siger noget om, hvorvidt virksomhedens egen produktion og egne produkter bidrager til den grønne omstilling.
PS: Hvis du kender til produkter, som du synes, at vi skal se nærmere på, vil vi meget gerne høre fra dig. Vi er altid på jagt efter spændende brands og produkter.